Friskt brænde – lavere pris, du tørrer selv
Friskt brænde har højere fugtindhold og skal tørre, før det bruges. Læg det luftigt og beskyttet mod regn, så er det klar til sæsonen. Et prisvenligt valg – fri hjemmelevering er inkluderet.
Friskt brænde sælges i foråret og den tidlige sommer
Friskt brænde skal tørre ude i løbet af foråret og sommeren for at være klar til fyringssæsonen. Derfor sælger vi det kun i den del af året, hvor brændet kan nå at tørre inden sæsonen.
Har du brug for brænde, der kan bruges med det samme? Vores ovntørrede brænde har lavt fugtindhold og er klar til brug nu.
Se tørt brænde – klar til at fyre medGodt at vide om friskt brænde
Derfor er friskt brænde billigere
Friskt brænde er nyproduceret brænde med højt fugtindhold, som ikke er nået at tørre. Du klarer selv tørringen og betaler ikke for ovntørringen – derfor er prisen lavere end for tørt brænde.
Sådan tørrer du friskt brænde
Stabl brændet luftigt på en palle eller lægter, så det kommer op fra jorden. Det vigtige er, at brændet beskyttes mod regn, samtidig med at frisk luft kan strømme gennem stablen – for eksempel under et halvtag, i en carport eller i et luftigt brændeskur.
Hvornår er brændet klar til brug?
Brænde fyrer du bedst med, når fugtindholdet er under 20 procent. Friskt brænde, der stables op i foråret, tørrer hen over sommeren og er normalt klar til fyringssæsonen samme efterår – jo tidligere på året du starter, desto mere sikker kan du være på, at du kan fyre med det til efterår og vinter.
Derfor sælger vi kun friskt brænde en del af året
Friskt og halvtørt brænde skal have tid til at tørre inden brug, og vi plejer at stoppe salget, når tiden begynder at blive for knap til at tørre det til efterår og vinter.